Slides.knit

class: center, inverse, middle

.pull-left-wide {
  float: left;
  width: 66%;
}
.pull-right-wide {
  float: right;
  width: 66%;
}
.pull-right-wide ~ p {
  clear: both;
}

.pull-left-narrow {
  float: left;
  width: 30%;
}
.pull-right-narrow {
  float: right;
  width: 30%;
}
.pull-right-narrow ~ p {
  clear: both;
}
.pull-center {
  margin-left: auto;
  margin-right: auto;
  width: 50%;
}
.pull-center-wide {
  margin-left: auto;
  margin-right: auto;
  width: 66%;
}

.tiny123 {
  font-size: 0.40em;
}

.small123 {
  font-size: 0.80em;
}

.large123 {
  font-size: 2em;
}

.red {
  color: red;
}

.orange {
  color: orange;
}

.green {
  color: green;
}

.blue {
  color: #2c5c8f;
}

.grey {
  color: #808080;
}
</style>

# Jernbaner og modernitetens spor
## Markedsadgang, vækst og demokrati i 1800-tallets Danmark

### Christian Vedel,<br>Syddansk Universitet, Økonomisk Institut

### Email: [christian-vs@sam.sdu.dk](mailto:christian-vs@sam.sdu.dk)

### 2026-03-17

???
Start roligt. "Danmark er et godt samfund at leve i. Men det var det ikke altid — og vi ved faktisk ikke så meget om, hvad der skabte det. Det er det, dette foredrag handler om."

---
<br>
<br>
<br>
# I dag

.pull-left-wide[
**En jernbane er ikke bare et transportmiddel**
- Jernbaner skaber markedsadgang (mobilitet)
- Markedsadgang er en af de mest fundamentale 'naturkræfter' i samfundet
]

.pull-right-narrow[
![Jernbane](Figures/Rails.jpg)

.small123[
*"Hvis man putter to Danskere i et lokale, så har de dannet mindst tre foreninger inden dagen er omme"*
]
]

--
.pull-left-wide[
  ### Præsentationens tre dele
- **Del 1:** Kontekst: Hvorfor er nogle steder rige og andre fattige? (Og hvad har jernbaner med det at gøre?)
- **Del 2:** Hvad gør jernbaner ved et samfund?
- **Del 3:** Hvilken rolle havde Jernbaner i at "getting to Denmark"?: Vækst og idéer
]

???
Giv publikum et overblik. Understeg at dette ikke kun er gammelt støv — det handler om mekanismer der stadig virker.

---
class: middle
.pull-left-wide[
# Christian Vedel
- Adjunkt i Økonomi(sk Historie) ved Syddansk Universitet

- PhD 2023: naturlige eksperimenter i geografi og institutioner

- Forsker i, hvad transport, geografi og teknologi har gjort ved samfund — historisk og i dag

- Arbejder i skæringspunktet mellem økonomi, machine learning og historie

- Dette foredrag bygger på fælles forskning med **Tom Görges** (TU Dortmund), **Magnus Ørberg Rove** (Danmarks Statistik) og **Paul Sharp** (SDU)
]

.footnote[
  .small123["Tracks to Modernity: Railroads, Growth, and Social Movements in Denmark" (2025) — arXiv: https://arxiv.org/abs/2408.00885. *Under review hos EREH*]
]

???
Hold det kort og personligt. Nævn at forskning kræver samarbejde — dette er ikke én persons work, men et hold.

---
class: inverse, middle, center
# Del 1: Hvorfor er nogle steder rige og andre fattige?
## (Og hvad har jernbaner med det at gøre?)

---
class: middle, inverse

.pull-left-wide[
  .pull-right-wide[
  ![Question](Figures/futuristic_question.png)
  ]
]

.pull-left-wide[

.large123[**Hvordan endte vi lige her? Hvorfor er nogle steder rige og andre fattige?**]

]

---
# Økonomi, historie og geografi

.pull-left[

- Verden er ikke *isomorfisk*
- Siden Von Thünen (1826) har økonomer vidst, at geografi påvirker økonomi
- Vi placere aktiviteter afhængige af afstande til det vi har brug for
- Loven om efterspørgsel*: Afstande gør ting dyrere

]

.pull-right[
.panelset[.panel[.panel-name[Von Thünen 1826]

.center[
<img src="Figures/Wiki_Johann_Heinrich_von_Thünen_1840_portrait.png" style="width:50%;display:block;margin:auto">
]
*Von Thunen, Wikimedia Commons*
]
.panel[.panel-name[Illustration]
.center[
<img src="Figures/VonThunen_ChatGPT.png" style="width:50%;display:block;margin:auto">
]
*Illustration af Von Thünens model, genereret af ChatGPT*
]
]
]

.footnote[
.pull-left-wide[
.small123[
*Loven om efterspørgsel: Du vil gerne have mindre, hvis det koster mere
]
]
]

.pull-right[
.red[**Dette former alt - altid**]
]

---
class: inverse
# Rom i 1572

.pull-left-wide[
![Rome](Figures/Rome_1572 Braun - Civitates Orbis Terrarum.png)
]

.pull-right-narrow[
- Rom var ikke hvad det havde været.  
.small123[*Braunius - Civitates Orbis Terrarum*]
]

---

# Økonomi fra det ydre rum!

---
class: middle, inverse

![The Earth at Night](Figures/The_earth_at_night.jpg)
*Wikimedia Commons, retrieved from NASA Earth Observatory, 27 November 2012*

---

# To forklaringer
![Geografi vs. Institutioner](Figures/Institutions_Geography.png)

.pull-left[
### Institutioner
(Forstået meget bredt)  
- Ejendomsrettigheder, demokrati, retsstaten, uddannelse
- North, Acemoglu, Johnson, Robinson, Morkyr, McCloskey 
- Forklarer alt sammen hvorfor nogle steder bliver mere velstående
]

.pull-right[
### Geografi
- Klima, resourcer: Form på kontinenter, jordtyper, istider og undergrunden
- Diamond, Sachs, Gallup, Krugman
- Forklarer alt sammen hvorfor nogle steder har bedre forudsætninger for velstand
- "First nature", "Second nature": naturskabt vs. menneskeskabt geografi
]

--
.pull-left-wide[
#### *For Jernbaner spiller det hele sammen*
]

---
# Danmark som laboratorium

.pull-left-wide[
  <img src="Figures/Jernbaner_forbinder_ChatGPT.png" style="width:100%">
.small123[*Jernbaner skaber nye forbindelser. (Genereret af ChatGPT)*]
]

.pull-right-narrow[
- På gåben: 5 km/t `\(\Rightarrow\)` 25 km på 5 timer
- Med jernbane: 50 km/t `\(\Rightarrow\)` 250 km på 5 timer
]

---
class: inverse, middle, center

# Del 2: Hvad gør jernbaner ved et samfund?

---
# Nyeste forskning 
> .small123[(Meget større effekt end Fogel troede)]
--

.pull-left-wide[
- **USA** — Donaldson & Hornbeck (2016): jordværdi **+60%**
]

.pull-left-wide[
- **USA** — Hornbeck (2024): Produktivtet stiger
]

.pull-left-wide[
- **Sverige** — Berger & Enflo (2017): tidlig jernbane giver vedvarende vækst; sen jernbane giver *ingen* indhentning
]

.pull-left-wide[
- **Preussen/England** — Hornung (2015); Bogart et al. (2022): byvækst og strukturforandring
]

.pull-left-wide[
- **Indien** — Donaldson (2018): realindkomst **+16%**
]

.pull-left-wide[
  > Samme mønster. Fem lande. Én mekanisme: **markedsadgang**.
]

???
Her er svaret på Fogel. Reveal én ad gangen — lad hvert land synke ind. Pointen: det er ikke et specialtilfælde, det er en universel mekanisme.

---
# Hvad driver effekterne? Fire mekanismer

.pull-right-narrow[
![Jernbane](Figures/Rails.jpg)
]

.pull-left-wide[
**Mekanisme 1: Specialisering**
Lavere transportomkostninger → handel → fokusér på det, du er bedst til
]

.pull-left-wide[
**Mekanisme 2: Skalering**
Større markeder → større fabrikker → lavere priser
]

.pull-left-wide[
**Mekanisme 3: Migration**
Folk kan flytte til der, hvor jobsene er — arbejdskraft allokeres bedre
]

.pull-left-wide[
**Mekanisme 4: .red[Ideer på rejse]**
*Organisatorer, lærere, aviser, ideologier* følger sporet
]

???
Mekanisme 4 er nøglen til den danske Grundtvig-fortælling. Sæt det op tidligt. Vend tilbage til det.

---
<br>
# Jernbaner spredte ideer og sociale bevægelser

.pull-left-wide[
**USA, 1873–74:** Jernbaner spredte *afholdsbevægelsen* .small123[(García-Jimeno et al. 2022)]
]

.pull-left-wide[
**Sverige:** Jernbanen faciliterede grassroots-bevægelser — flere foreninger, større valgdeltagelse .small123[(Melander 2020)]
]

.pull-left-wide[
**Egypten:** Jernbaner spredte det Muslimske Broderskab til landets hjørner .small123[(Brooke 2018)]
]

???
Reveal én case ad gangen. Den afsluttende pointe er stærk — infrastruktur er politisk neutral. Det gælder også internettet.

---
class: middle
# Den lange hukommelse: effekter der ikke forsvinder

.pull-left-wide[
**Beeching-rapporten (1963), UK:**
~5.000 km jernbane lukket

Gibbons et al. (2024):
> Vedvarende negative konsekvenser *årtier* efter lukningen

> Svarende til 24 pct lavere befolkningsvækst i hårest ramte områder
]

???
Dette er bro til nutiden. Spørgsmålet om lokalbaner i Danmark er ikke trivielt. Jernbaner forankrer steder: virksomheder etablerer sig, folk slår sig ned, institutioner placeres. Når infrastrukturen forsvinder, er alt det svært at flytte. "Path dependence" — fortiden sætter rammerne for fremtiden.

---
class: inverse, middle, center
# Del 3: "Getting to Denmark"
### — en usandsynlig succeshistorie

---
# Danmark 1800–1900: fra fattigdom til velstand

.panelset[
.panel[.panel-name[~1800]
.pull-left[
![Brendekilde](Figures/1920px-H._A._Brendekilde_-_Udslidt_1889.jpg)
.small123[*"Udslidt" (1889) — H.A. Brendekilde - Wikimedia Commons*]
]
.pull-right[
### Danmark ~1800:
- Envælde
- Blandt Europas fattigste lande
- Korneksportør
]
]
.panel[.panel-name[~1900]
.pull-left-wide[
![Andelsmejeri](Figures/Horns-herred-andelsmejeri-Danske-Mejerier.png)
.small123[*Andelsmejeri i Horns Herred, ca. 1915, (Danske Mejerier)*]
]
.pull-right-narrow[
### Danmark ~1900:
- Fri forfatning
- Leverandør nummer 1 af smør til en af verdens største økonomier (England)
- Andelsmejerier
- Folkehøjskoler
]
]
.panel[.panel-name[Beskæftigelser]
.pull-left-wide[
![Beskæftigelser](Figures/Industry_landbrug_wide.png)
.small123[*Andel beskæftiget i landbrug vs. industri (alle danskere 1787-1900) - egne tal*]
]
]
.panel[.panel-name[Indkomst]
.pull-left[
![Indkomst](Figures/DK_occ_income.png)
.small123[*Indkomst-score for beksæftigelse (alle danskere 1787-1900) - egne tal*]
]

.pull-right[
### Indkomst-score for beskæftigelse
- Høj stigning fra midt 1800-tallet og frem
]
]
]

---
class: middle, inverse

.pull-left-narrow[
  ![Fukuyama](Figures/Francis_Fukuyama_2015_wiki.jpg)
  .small123[Francis Fukuyama, Wikimedia Commons]
]

.pull-right-wide[
.larger123[
### **Francis Fukuyama (2011):** *"The Origins of Political Order"*
- At bygge en moderne velfungerende stat kan beskrives som "Getting to Denmark" — en usandsynlig rejse fra kaos til orden
- Men hvordan kom Danmmark til Danmark?
]
]

---
# "Getting to Denmark": tre ingredienser

.panelset[
.panel[.panel-name[Andelsmejerier]
.pull-left[
![Generalforsamling](Figures/Generalforsamling_i_Ansager_Andelsmejeri.jpg)
.small123[*Generalforsamling i Ansager Andelsmejeri*]
]
.pull-right[
**Andelsmejeriet:** bønder der går sammen om produktion og afsætning

- Fra 1882: spredte sig eksplosivt
- Kræver tillid, kontrakter, fælles beslutninger
- Danmarks industrialisering var ikke kun i byen - den var også på landet
]
]
.panel[.panel-name[Grundtvig]
.pull-left[
**N.F.S. Grundtvig (1783–1872)**

> *"Det levende ord"* — viden skabes i samtalen, ikke ved udenadslære

- Folkehøjskolerne: dannelse frem for eksamener
- Unge landmænd: dansk sprog, historie, demokrati
- Højskoler over hele landet
]
.pull-right[
<img src="Figures/Grundtvig_wikimedia.jpg" style="width:50%;display:block;margin:auto">  
.small123[N.F.S. Grundtvig (1783–1872), wikimedia commons]
]
]
.panel[.panel-name[Forsamlingshuse]
.pull-left-wide[
**Forsamlingshuset:** lokalt mødelokale, bygget og ejet af bønderne selv

Fra ~1880: spredte sig som ringe i vand

- Grundtvigske foredrag og politiske debatter
- Planlægning af andelsmejerier
- Afstemninger om fælles beslutninger

> I 1920 var der forsamlingshuse i næsten halvdelen af alle danske sogne
]
.pull-right-narrow[
![Forsamlingshus](Figures/Forsamlingshus.jpg)
.small123[*Dansk forsamlingshus, ca. 1900*]
]
]
.panel[.panel-name[Overblik]
<img src="Figures/Conceptual_framework.png" style="width:50%;display:block;margin:auto">
.pull-right-wide[
**Vores spørgsmål:** Kan vi *måle* jernbanernes bidrag til begge strømme?
]
]
]

???
Grundtvig er en nøglefigur — konservativ nationalromantiker OG progressiv demokrat. Forsamlingshuset er det konkrete sted, hvor demokratiet levede lokalt. Jernbaner og Grundtvig er ikke alternative forklaringer — de er komplementære. Det motiverende mønster (data fra 1915): steder med jernbane → 10,7% mere sandsynlige for andelsmejerier; steder med forsamlingshus → 13,9% mere sandsynlige. Og disse effekter er UAFHÆNGIGE af hinanden.

---
# Jernbaner og markedsadgang

.pull-left-narrow[
- Massere af variation at udnytte fra første jernbane i 1847 til næsten komplet netværk i 1901
]

.pull-right-wide[
.panelset[
.panel[.panel-name[1847]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1847.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1857]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1857.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1867]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1867.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1877]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1877.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1887]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1887.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1897]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1897.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1907]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1907.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1917]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1917.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[1927]
.center[<img src="Figures/All_rails/actual_railwaysN_Y1927.png" style="width:50%">]
]
]
]
.footnote[.pull-right[.small123[*Fertner (2013); Digdag sognekort*]]]

---
class: middle
# Jernbanernes udbredelse 1847–1901

.pull-left[
- **1847:** København–Roskilde — første linje
- **1874:** Esbjerg — porten til England
- **1901:** Næsten komplet nationalt netværk

1.589 sogne. Hvert sogne får jernbane på *et specifikt tidspunkt* — vi udnytter denne variation.
]

---
class: middle
# Grundtvigske institutioner — deskriptivt overblik

.pull-left-narrow[
- *Røde linjer*: Sogne der fik jernbane. 
- *Sorte linjer*: Sogne der aldrig fik jernbane.
]

.pull-right-wide[
<img src="Figures/Grundtvig_over_time.png" style="width:75%;display:block;margin:auto">
]

???
Nøglepointen: timing. Jernbanen kom først, Grundtvigianismen fulgte. Det er det rigtige kausalitetsmæssige mønster.

---
class: middle
# Data og metode — kort version

.pull-left[
**Data:** 1.589 sogne, 1850–1901

- Jernbaner: Fertner (2013)
- Folketællingerne: 13 mio. obs. (LinkLives)
- Grundtvigianisme: Bentzen et al. (2023)

**Metode:** *"Hvad ville der være sket med sognet, hvis det IKKE havde fået jernbanen?"*

Sogne der lignede hinanden inden jernbanen bruges som spejl — Callaway & Sant'Anna (2021)
]

.pull-right[
<img src="Figures/DiD_example.png" style="width:75%;display:block;margin:auto">
]

.footnote[.small123[Fertner (2013); LinkLives/Mathiesen (2022); Bentzen et al. (2023); Callaway & Sant'Anna (2021)]]

???
Hold det enkelt. Tvillingeanalogien mundtligt: sammenlign to tvillinger, den ene får et nyt job, den anden ikke. Forskellen efterfølgende er effekten — forudsat de var ens inden. Vi har ikke tvillinger, men vi har mange sogne der lignede hinanden og fik jernbane på forskellige tidspunkter.

---
# Økonomisk spor: befolkning, migration, industri

.panelset[
.panel[.panel-name[Resultater]
.pull-left[
**Jernbaneforbindelse øgede (Callaway & Sant'Anna):**

- **Befolkning:** +7%
- **Indvandring:** +10%
- **Industribeskæftigelse:** +1.8 pp
- **Ikke-landbrugsbeskæftigelse:** +2.0 pp
- **Fertilitet:** ingen effekt

> Jernbanen omfordelte arbejdskraft og befolkning — ikke blot trafik
]
.pull-right[
.small123[*Dynamiske event-study estimater — ingen systematiske pre-trends*]
]
]
.panel[.panel-name[Befolkning]
.center[<img src="Figures/results/p1_lnPopulation.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[Migration]
.center[<img src="Figures/results/p6_lnMigration.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[Industri]
.center[<img src="Figures/results/p3_industry_share.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[Ikke-landbrug]
.center[<img src="Figures/results/p4_non_agricultural_share.png" style="width:50%">]
]
]

---
# Grundtvigs spor: folkehøjskoler og forsamlingshuse

.panelset[
.panel[.panel-name[Resultater]
.pull-left[
**Jernbaneforbindelse øgede (Callaway & Sant'Anna):**

- **Folkehøjskole** (tæthed i omegn): +0.019
- **Forsamlingshus** (tæthed i omegn): +0.145

> Jernbanen spredte Grundtvigs idéer — ikke blot til sognet, men til hele oplandet
]
.pull-right[
.small123[*Forsamlingshuse etableredes lokalt; folkehøjskoler tiltrak studerende fra en hel region — jernbanen gjorde begge mere tilgængelige*]
]
]
.panel[.panel-name[Forsamlingshus (omegn)]
.center[<img src="Figures/results/p3_MA_assembly.png" style="width:50%">]
]
.panel[.panel-name[Folkehøjskole (omegn)]
.center[<img src="Figures/results/p4_MA_folkhigh.png" style="width:50%">]
]
]

---
class: middle
# Hvad forklarer hvad?

.pull-left-wide[
- **Jernbaner `\(\rightarrow\)` andelsmejerier:** *+10,7 procentpoint*
- **Forsamlingshus `\(\rightarrow\)` andelsmejerier:** *+13,9 procentpoint*
- **Uafhængige bidrag** — de summerer, de erstatter ikke hinanden

> Jernbanerne katalyserede *begge* dimensioner af moderniseringen:
> den økononomiske *og* den demokratisk-kulturelle
]

.pull-right-narrow[
.panelset[
.panel[.panel-name[Jernbaner]
![Jernbaner og andelsbevægelsen](Figures/Connected_rail_vs_coops.png)
.small123[*Jernbaneforbindelse og andelsmejerier, 1915*]
]
.panel[.panel-name[Forsamlingshuse]
![Forsamlingshuse og andelsbevægelsen](Figures/Assembly_houses_vs_coops.png)
.small123[*Forsamlingshustæthed og andelsmejerier, 1915*]
]
]
]

???
Saml trådene. Jernbaner og Grundtvig er ikke to måder at sige det samme på — de er to separate mekanismer der begge bidrog.

---
class: inverse, middle, center
# Konklusion
## Jernbaner former mobilitet (*markedsadgang*) - mobilitet former alt - altid

---
<br><br>
# Hvad har vi lært?

> *Vil man forstå, hvordan et samfund bliver det, det er — så følg infrastrukturen.*

.pull-left-wide[
**1. Infrastruktur påvirker første-ordens naturgeografi**
]

.pull-left-wide[
**2. Effekterne er vedvarende**
]

.pull-left-wide[
**3. Idéer rejser med infrastruktur**
]

.pull-left-wide[
**4. Jernbaner bidrog til "Getting to Denmark"**
]

???
Afslut med det store billede. Jernbaner er ikke bare historie — de er et eksempel på, at store strukturelle investeringer former samfund på måder vi ikke fuldt ud forstår i øjeblikket. Det gælder også i dag: hvad gør bredbånd, motorveje, letbaner ved de steder de forbinder — og de steder de springer over?

---
class: middle
# Tak for opmærksomheden

.pull-left[
**Christian Vedel**
Syddansk Universitet, Økonomisk Institut

- **Email:** [christian-vs@sam.sdu.dk](mailto:christian-vs@sam.sdu.dk)
- **Twitter/X:** [@ChristianVedel](https://twitter.com/ChristianVedel)
- **BlueSky:** [@christianvedel.bsky.social](https://bsky.app/profile/christianvedel.bsky.social)

**Paperet:**
Görges, Rove, Sharp & Vedel (2025):
*"Tracks to Modernity: Railroads, Growth,*
*and Social Movements in Denmark"*

ArXiv: [https://arxiv.org/abs/2502.21141](https://arxiv.org/abs/2502.21141)  
GitHub: [https://github.com/christianvedels/Tracks_to_modernity](https://github.com/christianvedels/Tracks_to_modernity)
]

.pull-right[
![Jernbane](Figures/Rails.jpg)

.small123[
*Med-forfattere:*
Tom Görges (TU Dortmund)
Magnus Ørberg Rove (Danmarks Statistik)
Paul Sharp (SDU)
]
]

---
# Danmark som laboratorium 
.pull-left[
- "Danmarks Suez-kanal" — skabte en ny handelsrute og ændrede byernes betydning
- 25 pct flere indbyggere v. Limfjorden pga. forbedret markedsadgang (Vedel, 2024)*
- Viser at markedsadgang har stor betydning for vækst og udvikling
]

.pull-right[
.panelset[
.panel[.panel-name[Aggerkanalen 1825]
![Aggerkanalen](Figures/Map_nobg.png)
]
.panel[.panel-name[Effekt]
![Aggerkanalen effekt](Figures/pop_dummy.png)
]
]
]

.footnote[
  .small123[**A Perfect Storm: First-Nature Geography and Economic Development* https://arxiv.org/abs/2408.00885]
]

---
class: middle
# Robert Fogel og jernbanernes paradoks

.pull-left[
**Robert Fogel (1964):** *"Railroads and American Economic Growth"*

> *Jernbaner var ikke afgørende for USA's vækst*

Hvad ville det have kostet at fragte det samme gods uden jernbanen?
**Svar: kun 2–3% af BNP**

Nobel-pris 1993 — for kontrafaktisk metode
]

.pull-right[
<img src="Figures/Fogel.jpg" style="width:50%;display:block;margin:auto">

.small123[*"Hvad ville der være sket uden jernbanen?"*
— Fogels spørgsmål er kernen i al god økonomi]
]

.footnote[.small123[Fogel, R.W. (1964). *Railroads and American Economic Growth*. Johns Hopkins Press.]]

???
Fogel er en god fortælling. Han vandt Nobelprisen for at sige noget kontraintuitivt. Hans kontrafaktiske metode var banebrydende. Hans konklusion er omdiskuteret: nyeste forskning viser at han undervurderede effekterne markant, fordi han ikke regnede med hvad der sker når ALLE markeder ændres på én gang.

---
<br><br>
# Kliometrikerne vs. historikerne

.pull-left[
**Den nye økonomiske historie (~1960'erne)**
— Fogel, North, McCloskey

- Kontrafaktisk ræsonnement
- Statistiske metoder
- Kvantificering af historisk forandring

> *"Man kan ikke vide, hvad der ikke skete"*
.grey[— traditionel historikerindvending]
]

.pull-right[
**Kliometrikernes svar:**
> *"Alle historiske påstande er implicit kontrafaktiske — vi gør det bare eksplicit"*

.small123[Kliometri er i dag mainstream — og metoden vi bruger i dette papir.]
]

???
Denne slide giver kontekst. Det er ikke historiebog-fortælling — det er forsøget på at kvantificere hvad der faktisk skete, og adskille årsag fra korrelation. Fogels provokation: han tog det implicitte kontrafaktum alvorligt og fandt at jernbanerne ikke var uerstattelige. Debatten ikke afgjort men kliometri er dominerende metode. Eksempel: "Jernbanen var afgørende for USA's vækst" — er det ikke selv en kontrafaktisk påstand?